Et postament - hvad er det?

Geodætiske postamenter er et stykke danmarkshistorie. Spredt omkring i hele landet står disse sten, der markerer fikspunkter, som har været anvendt til opmålingen og kortlægningen af Danmark. Postamenterne er rejst over en periode fra 1830'erne til 1930'erne, for Sønderjyllands vedkommende dog først fra tiden efter genforeningen. Mere end 330 postamenter, også kaldet "trigonometriske stationer", står stadig på nøje udvalgte lokationer, - som oftest højdepunkter i landskabet. Og når de nu engang står der, hvorfor så ikke drage ud og prøve at se om man kan finde dem?

Disse sider...

- er dedikeret til at dele mine oplevelser ved postamentjagt med andre. Jeg håber, at det kan give dig blod på tanden til at optage denne fornøjelige friluftshobby. Jeg håber endvidere, at de der allerede har forsøgt sig med postamentsøgning, her kan finde interessant information. Hvis du skal have omfattende referenceinformation må jeg dog henvise til postamenter.dk. Som udgangspunkt er her kun billeder og beskrivelser af de lokaliteter, jeg selv har besøgt. Dette websted vil kontinuerligt blive opdateret og udvidet.
Niels K. Mortensen nov 2010